Guide: 10 gode råd til nye studerende

  1. Få gerne erfaring med socialfagligt arbejde allerede inden studiet. Alternativt kan man søge erfaringen tidligt på studiet.
  2. Lad dig ikke slå ud, selv om den første tid på uddannelsen kan være hektisk.
  3. Engagér dig fagligt og socialt – det har stor betydning for studieglæde og trivsel og for den fælles kultur på studiet.
  4. Brug studiets intranet til at finde information om studieordningen og modulplanen – og læs dem grundigt, så du har indsigt i uddannelsens opbygning.
  5. Prioritér og strukturér din studietid i forhold til studiets krav og din egen læringsprofil – for eksempel skal ikke alt læses i detaljen.
  6. Lav forventningsafstemning i din studiegruppe og hold hinanden op på jeres aftaler – det styrker en fælles kultur i gruppen.
  7. Engagér dig i praktikken, det styrker din læring og kan muligvis føre til studiejob, et vikariat eller fast job senere.
  8. Bevar din nysgerrighed undervejs i praktikken og få gavn af dine færdiguddannede kollegers viden – det styrker dannelsen af en fælles professionsidentitet.
  9. Udnyt uddannelsens bredde og vælg fag inden for flere forskellige områder.
  10. Hvis du overvejer at tage en kandidatoverbygning efter din socialrådgiveruddannelse: Undersøg karakterkrav og adgangsbegrænsning hos den pågældende uddannelsesinstitution. Så ved du, hvad der kræves.

Rådene er indsamlet via interviews med studievejledere samt nuværende og tidligere studerende på landets socialrådgiveruddannelser.

MEDLEMSFORDELE FOR KUN 35 KRONER

Studiemedlemskab af Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) – og dermed Dansk Socialrådgiverforening (DS) – koster kun 35 kroner om måneden. Som studiemedlem får du blandt andet:

  • Fagbladet Socialrådgiveren og tidsskriftet ”Uden for Nummer” i din postkasse.
  • Nyhedsbrev fra Dansk Socialrådgiverforening og SDS samt daglige nyheder fra det sociale område i din mailbakke.
  • Mulighed for medlemskab af en eller flere af DS’ faggrupper. Læs mere på socialraadgiverne.dk/faggrupper.
  • Adgang til DS’ konferencer, temadage i faggrupperne, fyraftensmøder i regionerne og fagfestivalen Socialrådgiverdage.
  • Mulighed for personlig coaching og sparring om karrierespørgsmål via DS’ Karrieretelefon 33 93 30 00.
  • Stemmeret, når DS’ formand, næstformand, regionsformænd og studenterformænd skal vælges.
  • Stemmeret ved DS’ regions-generalforsamlinger.
  • Tre måneder på studie-kontingent som ledig nyuddannet, hvis du har været medlem i mindst 12 måneder inden endt uddannelse.
  • Mulighed for billig forsikring, fordelagtig studiekonto, skrivekursus, rabatter i butikker og en lang række andre fordele.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kontantefordele, hvor du også kan melde dig ind.

PROBLEMER I PRAKTIKKEN? SDS HJÆLPER DIG

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SDS, har et praktikkorps, som står til rådighed for medlemmer, der har brug for råd og vejledning eller får problemer i praktikken. Praktikkorpset kan blandt andet fungere som bisidder og kan kontaktes på praktikkorps@sdsnet.dk.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/praktik

SÅDAN KONTAKTER DU SDS

Du kan kontakte din lokale SDS-klub direkte på din uddannelsesinstitution eller via SDSnet.dk eller facebook.com/SDSnet.