Ny rapport om socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø

En ny rapport viser, at 31 procent af socialrådgiverne er stressede hele tiden eller ofte.

En ny rapport viser, at 31 procent af socialrådgiverne er stressede hele tiden eller ofte.

FTF har løbende igennem 2018 udgivet rapporter fra en stor arbejdsmiljøundersøgelse blandt FTF’erne. DS har fået en særrapport, som belyser socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø. Rapporten, som er udfærdiget af COWI, viser, at årsagerne til stress især er følgende:

  • højt arbejdstempo
  • stort omfang af unødvendige arbejdsopgaver
  • konflikter mellem arbejde og privatliv
  • manglende social støtte fra kolleger
  • mængden af overarbejde

Det fremgår af rapporten, at socialrådgivere er hårdt ramt af dårligt arbejdsmiljø i sammenligning med andre faggrupper på arbejdsmarkedet.

I rapporten er der et stort tema om stress og kvalitet i arbejdet samt et tema om negative hændelser, dvs. om trusler, chikane, osv. Her kan man bl.a. læse, at 35 procent af socialrådgiverne oplever at blive truet på deres arbejde.

Download rapporten her

Man kan også få et overblik i artiklen i Socialrådgiveren nr. 12/2018 – “Hver tredje socialrådgiver er stresset

Inspiration til handling

Inspiration til at drøfte stressforebyggelse på arbejdspladsen kan findes her på DS’ hjemmeside: Gode råd til stressforebyggelse i fællesskab

Der er også gode råd om forebyggelse og håndtering af trusler og vold

Husk at du kan henvende dig til DS’ konsulenter, hvis I oplever store og små problemer med arbejdsmiljøet.

Konsulenten kan hjælpe med sparring og gode råd til strategi og handlemuligheder.