Gode råd til stressforebyggelse i fællesskab

Herunder præsenteres en række punkter, der kan være særligt relevante for socialrådgiverarbejdspladser, når man skal forebygge stress.

Sæt fagligheden højt

  • Overvej, hvordan man kan investere i socialrådgivernes faglighed på en måde, der kommer borgerne til gavn på kort og langt sigt.
  • Hav løbende drøftelser af, hvad der er godt socialrådgiverarbejde, og hvordan både den enkelte, arbejdsgruppen og hele arbejdspladsen kan stile efter og opnå kvalitet i arbejdet.
  • Evaluér arbejdsprocesser, socialfaglige metoder og resultaterne, og sæt gang i små og store udviklingsprojekter samt systematiske forbedringer af drift og rutiner.
  • Lær af fejlene. Hvis der er mange klager fra borgerne er der grund til at se efter, om der er tale om systematiske fejl, og hvad de kan skyldes.

Sørg for effektiv organisering af arbejdet

  • Lav en bevidst fordeling af sager mellem socialrådgiverne ud fra en mere objektiv vurdering af sagernes kompleksitet og tidsforbrug.
  • Lav et gennemskueligt redskab, som ledelsen kan bruge til styring og fordeling af arbejdsopgaverne.
  • Skab ro og koncentration om arbejdsopgaverne, for eksempel gennem telefonfri dage, mødefri dage, og indfør administrative dage, hvor der ikke er samtaler og møder med borgere.
  • Gå på jagt efter irriterende afbrydelser, der går ud over koncentrationen, men vær opmærksom på, at det skal være muligt at få faglig sparring og feedback fra kolleger og ledelsen.
  • Gennemgå de administrative rutiner, så der er mindst mulig spildtid og ventetid og fjern så vidt muligt overflødige registreringer og andre meningsløse arbejdsopgaver.
  • Tilrettelæg beslutningsprocesserne på en sådan måde, at den enkelte har beslutningskompetence i sit eget arbejde, men heller ikke føler sig alene med ansvaret.
  • Medarbejdere, der arbejder som specialister eller med mange opgaver ude af huset kan nemt komme til at føle sig fagligt/socialt alene eller som overansvarlige uundværlige supermænd, der kan blive overbelastede. Hvem bakker specialisterne op?
  • Hold gode møder.

Prioritér arbejdsopgaver

  • Ledelse og politikere tager beslutning om, hvilke arbejdsopgaver/sager, der er de vigtigste, og hvad der skal ske med de arbejdsopgaver/sager, der havner nederst på prioriteringslisten.
  • Tydelig forventningsafstemning og klare udmeldinger om hvornår arbejdet er udført godt nok.
  • Brug meningsfulde styringsinstrumenter, der kan synliggøres overfor både medarbejdere og borgere.
  • Skaf den fornødne tid til arbejdet, for eksempel gennem passende normeringer/sagstal eller ved at nedbringe arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder.
  • Tag beslutning om, hvordan man prioriterer arbejdsopgaverne, når der er sygemeldinger eller ledige stillinger

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

  • Undersøg, hvordan arbejdstidsreglerne overholdes på jeres arbejdsplads. Arbejdstiden skal både være fleksibel, men også styrbar for både leder og medarbejder. Arbejdstiden må ikke løbe løbsk, og den må ikke være konstant forhøjet.
  • Undgå at arbejdsopgaverne flyder ind i privatlivet. Hav klare forventninger til tilgængelighed og besvarelse af mails uden for normal arbejdstid.
  • Få styr på uklare krav og forventninger. Hvis I har forskellige opfattelser af, hvordan en opgave skal løses, så vurdér, om det er OK, eller om I har behov for en fælles rettesnor.
  • Socialrådgivere arbejder med mennesker, der har både små og meget store problemer. Det kan være belastende konstant at skulle forholde sig til andre menneskers problemer og følelser. Det kaldes for høje følelsesmæssige krav. Den bedste måde, at håndtere det på, er gennem supervision.

Tænk over tidsmiljøet

  • Tiden kan have forskellige kvaliteter. Den kan opleves som langsom eller hurtig. Der kan være ventetid eller hurtige tilbagemeldinger. Man kan opleve flow i arbejdet, men man kan også opleve mange afbrydelser. Tiden kan opleves som produktiv eller som uproduktiv. Prøv at tilrettelægge arbejdsdagen på en måde, så arbejdsopgaverne understøttes af den rigtige tidskvalitet.
  • Mindsk forstyrrelser ved at definere de unødvendige forstyrrelser og de nødvendige afbrydelser, og lav aftaler om, hvordan I håndterer begge dele.
  • Tilrettelæg en form for rytme i arbejdsdagen og arbejdsugen. Nogenlunde faste rytmer giver stabilitet og ro. Hvis alle aktiviteter på arbejdspladsen fastlægges efter et fleksibilitetsprincip skal der koordineres og omprioriteres konstant.
  • BFA’s publikation: Sunde arbejdsrytmer

Skab en kreativ og støttende arbejdspladskultur

  • Sæt det kollegiale fællesskab højt, det fungerer som buffer mod stress
  • Lav normer for god omgangstone.
  • Stop brokkeri, der dræber energi og arbejdslyst og sats på faglig refleksion og sparring om de problemer, der bliver oplevet.
  • Husk at støtte hinanden med praktisk hjælp.
  • Hold pause – og tal med hinanden om det, der fylder – både jobbet og det derhjemme
  • Anerkend den gode indsats. Ros og værdsættelse er vigtigt, også fra kolleger.
  • Hvad er god personalepleje for netop jeres arbejdsplads?
  • Hvordan bliver vores arbejdsplads mere kreativ og udviklende?

Udnyt den fysiske indretning

  • Hvis I har mange enmandskontorer, er der risiko for at man isolerer sig og individualiserer problemer og løsningsstrategier. Sørg for steder, hvor man kan mødes uformelt og tage en snak om det, der lige fylder, og koordinere småting.
  • Find også på andre metoder til at skabe en fælles kultur. For eksempel ved at øge samarbejdet om arbejdsopgaverne eller ved at have fælles projekter.
  • Hvis I har flermandskontorer eller storrum, så udnyt det til at få en positiv fælles samarbejdskultur med en god vi-følelse. Men find også på måder at kunne skabe ro og koncentration.

Husk uddannelse og implementering af ny viden i arbejdet

  • Prioriter introduktion af nyuddannede og nyansatte socialrådgivere højt. Giv også mentorstøtte-
  • Lav en uddannelsespolitik på arbejdspladsen, der indebærer langtidsplanlægning for både den enkelte og for grupper af medarbejdere, og tilrettelæg kompetenceudvikling på en sådan måde, at det kombineres med det daglige arbejde.
  • Afsæt og brug midler til efteruddannelse og kurser.
  • Sørg for at der er ordentlig oplæring i IT-systemer og andre administrative systemer, og giv nem adgang til support.
  • Supervision på faglige problemstillinger, følelsesmæssige belastninger

Forebyg konflikter, trusler, vold og udhængning

  • Forebyg så vidt muligt, at der opstår konflikter med borgerne.
  • Hvis der er risiko for trusler, vold, chikane eller udhængning i det offentlige rum, kan det være med til at øge stressniveauet, hvorimod tydelige retningslinjer om vold, og hvordan det håndteres, kan være med til at skabe ro og tryghed.

Understøt god faglig ledelse

  • En anerkendende ledelse, der tager ansvar for at sørge for gode rammer og vilkår, og som også er opmærksom på den enkelte medarbejder.
  • En ledelse, der forstår betydningen af høj social kapital på arbejdspladsen: Gensidig tillid, retfærdighed og gode muligheder for samarbejde samt fokus på kerneopgaven.
  • En fagligt dygtig socialrådgiverledelse, der kan sparre og rådgive medarbejderne, når de kommer i tvivl.
  • En ledelse, der tilgiver og lærer af medarbejdernes og egne fejl, tillader kritik og italesættelse af problemer.
  • En ledelse, der er opmærksom på sit eget arbejdsmiljø. Læs mere om Ledelse og stress.

Følg godt op på stressramte

  • Lav individuelt tilpassede planer for, hvordan stresssygemeldte kan komme tilbage til arbejdspladsen til et job uden sygdomsfremkaldende stressfaktorer.
  • Vær opmærksom på, at den stresssygemeldtes kolleger ikke også rammes af stress, fordi de skal overtage flere eller nye opgaver. Kan der i stedet omprioriteres eller nedprioriteres opgaver?
  • Giv relevant støtte og hjælp til stresssygemeldte under sygdom. Henvisning og betaling af for eksempel psykologhjælp, krisehjælp, stressklinik, afspænding, mindfulness, motion eller lignende.
  • Hvis der sker sygemeldinger på grund af stress, så lær af erfaringerne. Betragt det som en ’utilsigtet hændelse’ og analyser arbejdspladsen. Hvordan kan man undgå at det sker igen?

Få personlig rådgivning