Ny rundspørge: Så meget skader de lave ydelser
En ny rundspørge blandt socialrådgivere viser, at de fattigdomsskabende ydelser skader udsatte ledige, truer samarbejdet mellem borger og socialrådgiver samt presser sagsbehandlingen. Resultatet kalder på politisk handling, understreger DS.
Hvis man spørger socialrådgiverne selv, har kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen en vis effekt i forhold til at få jobparate kontanthjælpsmodtagere i job.
Det indikerer en ny rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget blandt 137 socialrådgivere, der arbejder med kontant- og/eller uddannelseshjælpssager.
Ser man på flertallet af kontanthjælpsmodtagerne – de aktivitetsparate, som ikke har mulighed for at respondere på økonomiske incitamenter på grund af eksempelvis misbrug og sygdom – tegner rundspørgen dog et langt mere dystert billede.
Mens 62 procent af de medvirkende socialrådgivere vurderer, at 225-timersreglen i ”meget høj,” ”høj,” eller ”nogen” grad virker som redskab til at få jobparate i arbejde, mener kun 14 procent af de adspurgte, at reglen fungerer som middel til at få aktivitetsparate i job.
Fattigdom skader jobrettede forløb
De mest udsatte ledige rammes derfor hårdt på både økonomien og psyken, viser rundspørgen.
Over halvdelen af de adspurgte socialrådgivere har oplevet borgere, der ikke har kunnet betale husleje, vigtige regninger eller medicin.
85 procent af socialrådgiverne svarer, at reglerne om kontanthjælpsloft og 225-timersregel udfordrer mulighederne for at lave godt socialt arbejde, og to tredjedele svarer, at reglerne påvirker borgernes igangværende forløb i en negativ retning.
Socialrådgivere savner handlemuligheder
Julie Handberg, socialrådgiver i Unge & Uddannelse i Aarhus Kommune, som arbejder med aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, oplever især, at borgere i psykiatriske forløb, som ellers har gjort fremskridt, får tilbageslag.
– Eksempelvis har jeg en enlig mor til to, ramt af angst og depression, som efter nogle år faktisk var blevet klar til uddannelses- eller jobrettede forløb, men hendes angst er blusset helt vildt op igen, og hun har slet ikke ro til at fokusere på det, hun skal.
Disse situationer er særligt problematiske i betragtning af, at 83 procent af de adspurgte socialrådgivere vurderer, at de kun ”i ringe grad” eller ”slet ikke” har tilstrækkelige handlemuligheder har tilstrækkelige handlemuligheder til at afhjælpe de situationer, borgerne kan stå i som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
DS: Alarmerende resultat
Rundspørgens resultat bekræfter i den grad de advarsler, som Dansk Socialrådgiverforening har givet politikerne allerede før, de lave ydelser blev udrullet, konstaterer DS-formand Majbrit Berlau.
– Det er dybt alarmerende, at arbejdet med det store flertal af kontanthjælpsmodtagerne, der er aktivitetsparate og har svært ved at reagere på økonomiske incitamenter, i så høj grad bliver modarbejdet af de lave ydelser. Rundspørgen indikerer, at store summer spildes på kuldsejlede indsatser, samt at det øgede pres som følge af de lave ydelser skader både borgere og socialrådgivere.
Begge dele bør få de lovgivende politikere til at spidse ører, mener hun:
– Der er som minimum behov for bedre redskaber – både lov- og sagsbehandlingsmæssigt – til at hjælpe de udsatte ledige, som ikke kan reagere på økonomiske incitamenter. Som det er nu, lander borgerne i blindgyder, som får store omkostninger.
Dansk Socialrådgiverforening har for nylig opdateret sin guide om lave ydelser, som blandt andet kan hjælpe tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til at vurdere udfordringerne og finde mulighederne i de nye regler.