DS: Lov om integrationsydelse for udlændinge bør udsættes

Hårdt kritiseret lovforslag om integrationsydelse for udlændinge vil skabe voldsomt arbejdspres for socialrådgivere. Hvis regeringen vælger at gennemføre forslaget, bør lovens ikrafttræden udsættes til 1. januar 2017, så socialrådgiverne kan nå at rådgive familierne, understreger DS’ formand.

Trods hård kritik fra Dansk Socialrådgiverforening  –  og en række andre organisationer – af integrationsydelsen, der er en halvering af kontanthjælpen, har regeringen fremsat et lovforslag om, at den genindførte lave integrationsydelse også skal omfatte udlændinge, der ikke har boet i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år.

Dansk Socialrådgiverforening har i sit høringssvar og i en række medier advaret om de vidtrækkende fattigdomsskabende konsekvenser af regeringens lovforslag om den udvidede målgruppe for integrationsydelsen.

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, frygter, at mange familier skal ud at finde nye boliger, som de kan betale.

– Den økonomiske nedgang bliver en stor belastning for familierne, og mange vil blive kastet ud i den svære jagt på en billigere bolig. Det kommer i høj grad til at gå ud over børnene, som måske bliver rykket væk fra skole og kammerater. Lovforslaget rammer mennesker, der som flygtninge ofte kommer fra en ustabil tilværelse, og som er ved at skabe en tryg og stabil hverdag i Danmark.

DS advarer om arbejdspres

Ifølge tal fra Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet vil en udvidelse af loven betyde, at hele 40.100 personer vil blive ramt af den lave integrationsydelse i 2017. Og det vil ifølge Dansk Socialrådgiverforening alt andet lige også skabe et ekstra stort arbejdspres for socialrådgiverne på integrationsområdet.

– Socialrådgiverne vil efter lovforslaget skulle have flere samtaler med de berørte borgere. De planlagte økonomiske reduktioner er så voldsomme, at mange vil have behov for egentlig rådgivning af socialrådgiverne på integrationsområdet i kommunerne. Og socialrådgiverne vil også skulle behandle flere ansøgninger om enkeltydelser, understreger Majbrit Berlau.

Hun bakkes op af KL (Kommunernes Landsforening), der har været ude i flere medier og advare om, at hvis lovforslaget vedtages, så skal omkring 150.000 sagsmapper gennemgås manuelt for at afgøre, om udlændinge, der tidligere har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp, nu skal på den lave integrationsydelse.

Ny lov kræver forberedelsestid

Hvis regeringen står fast på at gennemføre lovforslaget, opfordrer Majbrit Berlau regeringen til at udsætte datoen for lovens ikrafttræden – der er planlagt til 1. juli – til januar 2017, så socialrådgiverne får tid til at forberede familierne på den drastiske nedgang i ydelsen.

– Da kontanthjælpsreformen med blandt andet nedsættelse af ydelserne og gensidig forsørgerpligt blev gennemført i 2014, var det meget krævende for både borgerne og forvaltningerne i den første tid. Det belastede også arbejdsmiljøet for de socialrådgivere, der skulle stå ansigt til ansigt med meget frustrerede borgere. Og jeg mener, at den erfaring skal tages alvorligt, så der denne gang er tid til at hjælpe borgerne med at forholde sig til de nye økonomiske vilkår, lige som der er brug for at få it-systemer og arbejdsgange justeret.