Kontanthjælpsudspil er nytteløs pisk til de mest udsatte

Regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersregel vil sende børn og familier ud i fattigdom. Samtidig vil flere unge - stik imod regeringens egen målsætning - ende som hjemløse, vurderer Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau. Kontanthjælpsloftet og den lavere ungeydelse vil blive en dyr besparelse med minimal effekt, advarer hun.

Regeringens netop fremlagte loft over kontanthjælpen, der angiveligt skal tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde, rammer ved siden af. Loftet vil have ringe effekt på ledigheden, men til gengæld risikerer langt flere børn, unge og familier at havne i fattigdom.
Det bliver dyrt for samfundet. Både menneskeligt og økonomisk, advarer Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

– Vi, der arbejder tæt på kontanthjælpsmodtagerne, ved, at langt de flestes primære drøm er at få et arbejde. Men mange af dem har massive problemer ud over ledighed. Eksempelvis er der en overrepræsentation af depression, angst, misbrug og sociale problemer i gruppen.

Samtidig er denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere kendetegnet af et lavt uddannelsesniveau, påpeger Majbrit Berlau.

– Rockwoolfondens nye undersøgelse om kontanthjælpen gennem 25 år viser, at langt de fleste kontanthjælpsmodtagere ikke har anden uddannelse end folkeskolen, og det kan allerede betale sig at arbejde. På den baggrund må man jo konkludere, at det er uddannelse og ikke incitamenter de fleste mennesker på kontanthjælp mangler. Det burde vi investere i. For som situationen er i øjeblikket, bliver regeringens kontanthjælpsstramninger bare straf af udsatte ledige, uden at de får reel mulighed for at ændre deres livssituation.

Regeringens motivationsargument rammer ved siden af

Det er ikke den enkelte kontanthjælpsmodtagers motivation, den er gal med, understreger Majbrit Berlau.

– Beskæftigelsesministeren har gentagne gange brugt som argument, at det skal kunne ”betale sig at tage” et arbejde eller ”vælge et aktivt arbejdsliv.” Men det argument rammer ved siden af. Det giver indtryk af, at der hænger en masse jobs på træerne til ledige med misbrug eller psykiske problemer. Og som fagfolk må vi understrege, at sådan ser situationen absolut ikke ud, siger hun.

Regeringens kontanthjælpsloft fastsættes med udgangspunkt i, at der skal være en større forskel i den disponible indkomst for folk, som modtager kontanthjælp og supplerende ydelser, og folk i arbejde.

Majbrit Berlau henviser dog til, at adskillige undersøgelser viser, at der allerede nu er en økonomisk gevinst ved at være i job. Det bekræftes af Beskæftigelsesministeriets egne tal og også af tal fra tænketanken Kraka, som viser, at rådighedsbeløbet stiger med 1.800 kroner til 6.000 kroner, alt efter hvilken situationen den pågældende kontanthjælpsmodtager står i.

Krav om ”rådighed” rammer de allermest udsatte

Regeringen genindfører også reglen om, at kontanthjælpsmodtagere bliver trukket i kontanthjælp, hvis de ikke har minimum 225 timers ordinært arbejde inden for et år. Kun ledige med ”meget begrænset arbejdsevne” undtages på samme vilkår som for den gamle 225-timers regel, som blev afskaffet 1. januar 2012.

– Konsekvensen af regeringens skærpelse bliver, at de mennesker, som er allerlængst fra arbejdsmarkedet, for eksempel på grund af psykiske eller sociale problemer, misbrug eller manglende kompetence bliver straffet økonomisk uden at de reelt har mulighed for at agere på pisken, advarer Majbrit Berlau.

Argumentet fra beskæftigelsesministeren er, at kontanthjælpsmodtagerne ”reelt” skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men som lovgivningen er i dag, er det allerede sådan, understreger socialrådgivernes formand.

– Kontanthjælpsmodtagere er slet ikke berettiget til ydelsen, hvis de ikke står til rådighed. En stor del af de mennesker, som bliver ramt af 225-timersreglen, har som situationen er i øjeblikket ingen reel mulighed for at opnå job på ordinære vilkår, siger Majbrit Berlau.

Derfor bør regeringen i stedet styrke indsatsen for at sikre uddannelse til ledige uden de nødvendige erhvervskompetencer, understreger hun.

Meningsløs straf af unge ledige

Venstre lægger med sit kontanthjælpsudspil op til, at jobparate – altså kontanthjælpsmodtagere med en erhvervskompetencegivende uddannelse – under 30 år nu skal have nedsat deres kontanthjælp, så den svarer til den såkaldte uddannelseshjælp.

– Det betyder, at en 29-årig kontanthjælpsmodtager får en væsentligt mindre ydelse end en 30-årig i nøjagtigt samme situation. Som fagperson har jeg utroligt svært ved at se en mening med dette. De unge har taget en uddannelse, som systemet og politikerne ønsker, og nu skal de alligevel straffes, fordi de ikke kan komme i job på ordinære vilkår, siger Majbrit Berlau.

Hun advarer mod, at en sænkning af ydelserne til jobparate unge medfører risiko for flere unge hjemløse.

– Den såkaldte uddannelseshjælp har allerede medført flere unge hjemløse, og der er al grund til at tro, at en sænkning af unge jobparates kontanthjælp vil få samme konsekvens. Det skader både de unge ledige og de socialrådgivere og kommuner, som skal håndtere et stigende antal hjemløse med dertilhørende sociale problemer.

Børnene bliver taberne – og det bliver dyrt på sigt

Regeringens forslag afskaffer også retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere, der har været 12 sammenhængende måneder i kontanthjælpssystemet. Det vil især ramme børnene, advarer Majbrit Berlau.

– Familierne har ingen som helst mulighed for få et frirum væk fra hverdagen, fordi de konstant skal stå til rådighed. Det vil understrege den følelse, mange børn i familier på kontanthjælp har af at være ”anderledes” end deres klassekammerater. Det er endnu en måde, disse familier bliver ekskluderet fra fællesskabet.

Stramningerne kan blive dyre for samfundet på sigt, da de forstærker den negative sociale spiral i de pågældende familier, advarer socialrådgivernes formand.

– Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom ofte mistrives og lever i social isolation. Det betyder, at de får en ringere uddannelse og ringere sundhed. Lever børn blot ét år i fattigdom, forringes deres chance for at bestå 9. klasses eksamen.

Børnefattigdom skaber altså voksne, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, siger Majbrit Berlau og henviser blandt andet til analysen ”Fattigdom mærker børns fremtid” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og til tal fra SFI, som viser, at blot ét år med lav indkomst har betydning for børnenes uddannelse.